Et liv i kaos…

Nu er debatten blusset op igen, institutioner indfører lukkedage. Derfor vil jeg gerne give min mening tilkende i debatten.

Som mor til 2, hvoraf den ene går i børnehave, kender jeg alt til problematikken. Den børnehave min søn går i, har fælles områdeledelse. Dvs at de er 4 børnehaver som har fælles leder og som fordeler lukkedage i mellem sig. I praksis betyder det at der altid er lukket fredag efter Kristi Himmelfart, der er altid lukket mellem jul og nytår og det er vist det. Udover disse dage lukker 2 af de 4 institutioner ned til vinterferien, påske, 3 uger i sommerferien og i efterårsferien. Det betyder i praksis at min søn enten er i sin egen børnehave eller i børnehave X. Det er vel og mærke altid de samme 2 børnehaver som går sammen i nedluksperioderne og der er altid pædagoger med fra egen børnehave.

Det er en rigtig god ordning og en god måde at spare penge på pasningsområdet på, da det ikke - efter min mening - går ud over børnene. Faktisk er det rigtig spændende for dem at komme på besøg i en anden institution. Det er tydeligt at mærke de har det godt.

Selvfølgelig glæder de sig da også til at komme “hjem igen”. Det gør vi andre jo også…

Faldt tilfældigt over denne enormt inspirerende job-annonce på jobindex’et, jobbet som havfruens stedfortræder nu hun skal til Kina. Jeg tænker straks at jeg nok kunne udfylde nogle af kvalifikationerne

-god til at side stille (det vil jeg mene)

-god balance (den kan vel kun blive bedre)

-god til selvforsvar (det bestod jeg med glans)

-ikke blufærdig (nej gud-bevares-da)

Måske man skulle overveje at blive havfrue, men pokkers har ikke lige tid til at skrive en jobannonce lige netop i dag - ærgeligt at ansøgsningfristen er i dag

-Ranslirpa

Jeg kan undres. Altså hvid er vel også en slags farve. Men skulle man kigge sådan på det er vi i virkeligheden mere beige. Beige er en farve. Hvorfor skelner man så mellem “farvede” og “ikke-farvede”

ringer manden min og forhører sig om. “Ved stationen” svarer jeg. “Øhh…?” Tror faktisk ikke han kom placeringen af Netto nærmere

Kom til at tænde for flimmerkassen i går, omkring 21.30 på TV2. Pelle Hvenegaard og hans haram på 20 singletøser toner over skærmen. Ind kommer en singlefyr – den mest modige af deltagerne i programmet. Han står nu ansigt til ansigt med haremmet og bliver bedømt først på hans udseende… *pling, pling, pling* de første piger har allerede meldt hus for, alene på udseende! Senere kommer der lidt mere info om singlefyren, han er enhver svigermorsdrøm, jf. hans ex-svigermor. Men da hun nævner at de indimellem tale med god jysk dialekt skal jeg love for at tøserne hoppede fra – halloooo *indsæt-total-lost-smiley-her* Nåh, men det bliver da til en date med en af pigerne…

Næste levende billede, skøn fyr, delefar til to dejlige piger, det skal jeg lige love for var lidt for meget for en del af pigerne, men som han heldigvis kvikt svarede igen ”jeg tager dem jo ikke med på date…” Sådan! Super godt svar. Tror nu nok dem der hoppede fra legen her gik glip af et sandt og godt menneske.

Måske er jeg bare blevet for gammel til et program som det, men inderst ind kan jeg godt forstå hvorfor pigerne, og for den sags skyld drengene, fortsat er singler

tror nok bare jeg er begravet i en massiv bunke arbejde. Er faktisk ikke længere helt klar over hvad dagslys er for en størrelse… Prøver stadig at smugkigge lidt med hos Jer andre, det er straks værre når jeg skal finde min indre skribent frem.

Forleden da jeg kom forbi vores lokale pølsevogn/grillbar kunne jeg nu ikke lade være med at smågrine lidt for mig selv. Med al den snak, som i den seneste tid har huseret, omkring begrebet “perler” får jeg ganske andre tanker da jeg får set hvad grillbaren hedder “Grillperlen” - her er det så en tanke slår ned i mig - taler vi hotdogs eller taler vi solarium

Du kan ikke veje meget - måske 50 g (??). Alligevel blev du familiens samtaleemne i 1½ uge. Jeg endte med at blive godt træt af dig, endda så meget at du også blev frokostemnet på arbejdet Jeg så dig kun ganske kort, vores første møde endte ikke positivt. Jeg skreg meget højt og du blev rigtig forskrækket, faktisk så meget at du flygtede igen. Du var ganske snedig, 3 gange i træk snød du fælden og hapsede kun den lækre lokkemad i dig. Men fjerde gang - ha - der havde vi ingen madding i. Der troede du at du kunne snige dig forbi, men nej! Fælden klappede og slut var det med at pusle i vort hus.

Så kære mus - du kan tro katten blev glad for dig

Haves: job der konstant giver stresslignende tilstande og hvor problemerne hober sig op

Ønskes: 8-16 job der ikke giver konstant mave- og hovedpine.

Kvalifikationer: Uddannet indenfor naturvidenskab, ordensmenneske, vant til at arbejde med komplekse problemstillinger og super sød og dejlig kollega

Er hjemme fra jobbet i dag med 2 syge børn og er selv godt øm i svælget og nakken - desværre har jeg selv “bare” fået en virusinfektion Når mit blik falder på haven kan man kun blive endnu mere trist - lidt sporadisk sne hist og pist og ellers bare naturens kedelige vinterfarve. Vælger jeg en gang i mellem at bevæge mig udenfor er det hurtigt med frostkolde kinder og tankerne om den varme stue som overfalder mig.

Tror jeg vil følge duften af nybagte chokoladeboller, snuppe én og sætte mig foran flimmerkassen…

Nu må jeg simpelthen med i debatten, som mor til 2 skønne unger, der sammenlagt er blevet ammet 18 måneder af deres liv kender jeg lidt til dette emne. Jeg er blevet mødt at flere bemærkninger/fordomme what-ever-vi-nu-skal-kalde-det 

1. Mænd der bliver fuldstændig forfjamskede og forlegne når ”madpakken” åbnes

2. Kvinder der mener det er direkte ulækkert (sjovt nok kvinder der endnu ikke har fået børn)

3. Folk der hidser sig op over amning i det offentlige rum

Jeg starter fra en ende af.

Ad 1: Altså mænd der ikke kan tåle at barnets madpakke pakkes ud – come on – det er fuldstændig naturligt. Hvorfor er det flovt? Er det fordi blikket bare søger ned mod babs og nutte – jamen de er da også ekstra store og mælkefyldte når man ammer…Så der er selvfølgelig naturligt blikfang. Jeg vil sige at personligt var jeg en ”diskret ammer”, man kunne ikke se brystet overhovedet – det kan læres og det er en kunst at kunne. Jeg vil sige at jeg godt kan sætte mig i mænds sted når jeg kiggede rundt i min mødregruppe. Det blev åbnet op for madpakken, babsen blev lagt godt til rette, barnet blev lagt til og moderens bluse var nærmest et sted mellem hals og mund – jo vist – blusen skulle skam ikke genere barnet. Altså babyen ved godt hvad det drejer sig om – M A D – og der behøver skam ikke være fuldstændig frit rundt om. Når amningen så var afsluttet skulle babsen lige lufttørre – det er jo det sundeste Altså undskyld mig, gå dog på toilettet og få overstået lufttørringen, det behøver ikke lige være i hovedet på de øvrige tilstedeværende i stuen.

Ad 2: Hvad gør helt nøjagtigt amning ulækkert, jeg ser det som en af de mest naturlige ting i verdenen. Og forskning viser også gang på gang at det er det sundeste vi kan tilbyde vores børn i de første levemåneder. Nej, jeg må have lidt hjælp her, jeg kan bare ikke forstå det…

Ad 3: Hvorfor må man ikke amme på caféer. Jeg kan godt forstå hvorfor man ikke skifter ble midt på cafébordet men amning…? Hvis jeg skulle kigge lidt op i mit svar på spørgsmål 1 kan jeg godt se det virker stødende med de frithængende babser, som nævnt er det muligt at amme ret diskret og fuldstændig uden at støde andre mennesker.

Mit budskab – Lad dog amning være amning, det skal ikke gøres forbudt, men vis dog hensyn til andre mennesker. Der skal være plads til os alle Og som du nok har gættet er jeg ikke en af de kvinder som har lagt ammebilleder på fjæsbogen. Jeg mener ikke det bør være forbudt, men samtidig gør det jo ikke noget at man viser andre folk hensyn. Fair nok at man er stolt og glad for det fantastiske vidunder man har i armene, men helt ærligt hvor fedt ville det være med et billede af en selv mens man fortærer en stor snasket burger . Velbekomme.